Das

thumb|Das med det traditionelle hjerteformede hul i døren Et das eller lokum (hhv. af tysk das (Haus) og latin ''locus'' – sted) er betegnelsen for en bygning med det formål, at mennesker kan træde af på naturens vegne, for at komme af med afføring og urin, og kunne gøre det i ly for vejr og vind samt nysgerrige blikke. Forskellen på et das og et toilet er, at et toilet benytter vand til at skylle affaldsstofferne væk. Der findes mange kælenavne for dasset, de fleste er synonyme med dassets arkitektoniske udformning; alt fra det folkelige ''det lille hus'' over ''latrin'' til det vulgære ''skideskur'' og ''hemmeligheden''. I områder uden kloakering er dasset udbredt som fx i den tredje verden. I middelalderen var der på borge og slotte der havde en voldgrav omkring bygningen almindeligt med et hængende udvendigt lokum, der kaldtes Hemmeligheden. Her forrettede man sin nødtørft - i et lille rum med en træplade med hul i, afføringen faldt så ned i voldgraven. Vandet i voldgraven var derfor meget uhumsk, og fyldt med coli bakterier. En borg eller slot havde en indre brønd indenfor borgmuren, men ofte var der ikke mere end 1 meter jord mellem voldgraven med det beskidte vand, og så brønden. Ved angreb på borgen var det meget uheldigt hvis soldater blev såret og faldt i det beskidte vand, ofte blev de så syge at de døde bagefter.

I romerriget, der var en stat der eksisterede omkring Middelhavet, fra år 600 før Kristus til ca år 500 efter Kristus, var det standard at have toiletter / das med rindende vand som blev ført væk i kloakerne.

I middelalderen viderførte de katolske munke i klostrene den viden at der skulle være rindende vand til brønden, men også til at få fjernet afføringen.

I middelalderen og helt op til moderne tid, dvs. begyndelsen af det 19 århundrede, glemte man i Europa helt det med at have kloaker, der først blev indført igen i de store byer fra det 19 århundrede. Fra Wikipedia